Salgs- og leveringsbetingelser

SÅDAN KØBER DU VARER I OIALLAS WEBSHOP

      Du køber varer i webshoppen ved at klikke på det enkelte produkt, og klikke på "Læg i kurv". Du kan til hver en tid se, hvilke varer du har i kurven ved at klikke på kurvesymbolet i højre hjørne af skærmbilledet. Når du har alle de ønskede varer i indkøbskurven, så klikker du på "til kassen", og her starter bestillingen, som sker i tre trin:

      Trin 1: Du indtaster dit navn, e-mailadresse og postadresse (gælder også for ordrer du bestiller med afhentning). Hvis du ønsker levering til en anden adresse end din egen, fjern da fluebenet  i "send ordren til denne adresse" og indtast ønsket leveringsadresse. Når du er færdig, klikker du på "Godkend".

      Trin 2: Her vælger du leveringsmetode og får vist en leveringspris. Gå til trin 3 ved at trykke "Godkend og gå til betaling".

      Trin 3: Du får nu et overblik over din ordre og din ønskede betalingsmetode. Her kan du lave rettelser eller gå tilbage til butikken, hvis du ønsker at købe mere. Hvis du ønsker at gennemføre ordren, trykker du på knappen "Bestil og betal". 

      Du bliver nu taget til betalingssystemet, som opererer på en sikker forbindelse. Her taster du dine kortoplysninger, og når betalingen er gennemført, modtager du en ordrebekræftelse.

      ORDREBEKRÆFTELSE

      Du modtager automatisk en ordrebekræftelse på din angivne e-mailadresse, når du har afsluttet din bestilling. Du vil, når varerne afsendes, modtage endnu en email med information om, at din bestilling er på vej til dig. Vi trækker først pengene fra dit betalingskort, når varerne afsendes.

      BETALING

      Aftalen er indgået og accepteret, efter du har trykket "Bestil og Betal". 

      Betaling kan foregå med Dankort, Visa/Dankort, Mastercard, Visa, Visa Electron og JBC. Vær opmærksom på, at NETS opkræver et transaktionsgebyr ved brug af ovenstående kort. Gebyret bliver automatisk tillagt din ordre.

      Du har ingen selvrisiko, hvis dit kort bliver misbrugt i en internetbutik, der benytter SSL. Endvidere kan data, der er krypteret med SSL, kun læses af NETS. Pengene trækkes fra din konto, når din bestilling afsendes, eller når den er klar til afhentning.

      PRISER

      Alle priser er dagspriser i danske kroner inklusiv 25 % moms. Der tages forbehold for afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl. Eventuelle fejl og ændringer kan ikke gøres gældende over for Oialla.

      LEVERING

      Levering sker kun til postadresser i Danmark, du vælger adressen. Har du brug for forsendelse til udlandet, så kontakt os gerne, og vi finder en løsning. Vi kan ikke gøres ansvarlig for forsinkelse af leverancer, men vil altid bestræbe os på hurtig levering. Vi sender ikke pr. efterkrav.

      Vores chokolade opbevares bedst ved 16-18 grader og tåler ikke høje temperaturer. Dette er en udfordring i sommerperioder og kan betyde, at der vil være lukket for forsendelse. Det vil stadig være muligt at afhente bestillingen. I disse tilfælde vil du ved bestilling blive kontaktet.

      FORSENDELSESOMKOSTNINGER

      Forsendelsesomkostninger bliver tilskrevet varernes pris.

      • Bestillinger, som vejer op til 1 kg koster 45 kroner i forsendelse
      • Bestillinger på 1 kg og op til 2 kg koster 75 kroner i forsendelse
      • Bestillinger på 2 kg og op til 5 kg koster 100 kroner i forsendelse
      • Bestillinger som vejer mellem 5 og 10 kg koster 150 kroner i forsendelse

      Vi leverer kun til adresser i Danmark, ekskl. Grønland og Færøerne. Forsendelsesomkostninger udregnes automatisk, og du vil få dem at se inden du gennemfører din ordre.

      Vi benytter Post Danmark.

      REKLAMATIONSRET

      Du har efter købeloven 2 års reklamationsret på fysiske varer købt i webshoppen. Reklamationsretten omfatter ikke gavekort, biletter til arrangementer eller mad ud af huset.

      Hvis du vil benytte dig af din reklamationsret, skal du blot sende os en mail med titlen "reklamation" - så vil vi starte en sag. Husk at vedhæfte den oprindelige ordrebekræftelse, for at vise, at du har købt varen hos os.

      Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet som er opstået inden for 24 måneder efter købet. Det er dog en forudsætning, at disse mangler ikke er opstået som følge af din fejlagtige brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen. Du skal reklamere inden for rimelig tid, efter at du har konstateret manglen. Oialla refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, så længe reklamationen er berettiget.

      FORTRYDELSESRET VED KØB PÅ NETTET

      Der er 14 dages fortrydelsesret for de fleste køb på nettet, men denne ret omfatter ikke levnedsmidler, som chokolade og kakaonibs hører under.

      Oialla yder altså kun 14 dages fortrydelsesret på fysisk leverede varer, som ikke er levnedsmidler.

      Hvis du ønsker at fortryde et sådant køb, skal du meddele os, at du ønsker at benytte dig af din fortrydelsesret senest 14 dage fra modtagelsen af varen. Du har herefter yderligere 14 dage til at sende varen tilbage til os. Hvis varen ankommer til os i ubrugt stand, så refunderer vi hurtigst muligt dine omkostninger – både varens pris og leveringsomkostningerne. Omkostningerne ved returfragt skal du selv afholde.

      Hvis du benytter fortrydelsesretten, og varen ankommer retur til os i en stand, der bærer præg af at varen har været brugt, vil vi vurdere, om brugen medfører en værdiforringelse. Hvis varen kun har været brugt i samme omfang, som ville være mulig, hvis du afprøvede varen i en butik, vil der ikke være tale om en værdiforringelse. Hvis den bærer præg af brug ud over dette, vil vi vurdere hvor meget værdiforringelsen løber op i og fratrække det beløb fra det beløb, du oprindeligt har givet for varen. Derefter refunderer vi det resterende beløb til dig inklusiv eventuelle leveringsomkostninger.

      Det påhviler dig som forbruger at afholde omkostningerne ved returnering af varen, når du benytter dig af dine 14 dages fortrydelsesret. Det er ligeledes dit ansvar, at returvarer når frem. Oialla påtager sig intet ansvar for returnerede varer, som ikke når frem.

      SIKKERHED VED KØB

      Ingen personlige oplysninger, der registreres i forbindelsen med bestillingen, bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer opbevares i vores database, og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere. Disse oplysninger registreres udelukkende for at kunne levere din ordre.

      PRODUKTINFORMATION

      Der tages forbehold for fejl i oplysninger på hjemmesiden, i brochurer og øvrigt salgsmateriale. Der tages ligeledes forbehold for ukorrekt billedmateriale. Eventuelle fejl og ændringer kan ikke gøres gældende over for Oialla.

      FORCE MAJEURE

      Skulle levering være forhindret eller forsinket på grund af force majeure, fritager det Oialla for ethvert ansvar, og Oialla forbeholder sig ret til helt eller delvis at annullere aftalen eller udskyde leveringen. Under force majeure henhører bl.a. arbejdskonflikter, blokade, afspærringer, politiske uroligheder, statsindgriben af en hvilken som helst art, mangel på drivkraftmidler eller omstændigheder i øvrigt, som ligger uden for Oiallas muligheder for at opfylde sine leveringsforpligtelser. 

      SIDDER DU MED ET UBESVARET SPØRGSMÅL?

      Måske du finder svaret i vores FAQ. Ellers er du som altid velkommen til at kontakte os på oialla@oialla.com eller på telefon +45 3391 4600.

      Vi takker for din interesse i Oialla chokolade!

      Oialla.com bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere Acceptér og luk